Fra kødspiser til vegetar 
Nye mad og indkøbsvaner
Gradvise overgange

Hvis du ikke er vokset op som vegetar, kan du måske have brug for en gradvis overgang fra en hverdag med kødspisning til en hverdag med vegetariske madvaner:

  1. Start f.eks. med 1 vegetarisk dag om ugen - evt. 1 måltid pr. dag
  2. Spis f.eks. det tilbehør (brød/grønt m.v.) , du plejer - og undlad kødet
  3. Erstat kødet med vegetabilsk protein - f.eks. linser, bønner og tofu
  4. Bliv god til at bruge krydderier - f.eks. chili, ingefær, rød eller grøn karry pasta
  5. Tag "første heat" i 21 dage (den tid hjernen er om at danne nye vaner)

Indstil dig på, det er en proces - og det er en ny, spændende rejse!

 

Ros og anerkend dig selv for dine første skridt - og husk at nyde livet!

 

Personlige erfaringer fra mit eget vegetarliv

 

Ovenstående råd er prøvet af i praksis over en periode på 10-15 år.

 

Mens jeg stadig spiste kød, startede jeg med at udelade oksekød, fordi det er tungere at fordøje end fjerkræ og fisk.

 

Derefter spiste jeg kun fjerkræ og fisk 2-3 gange om ugen. Resten af ugen spiste jeg vegetarisk.

 

For 5 år siden droppede jeg gradvist fjerkræ og fisk - og efter en periode med 21 dage uden kød, spiste jeg endnu mindre kød - måske een gang ugentligt.

 

Efter to år på denne måde, gik jeg over til 100 % vegetarisk levevis - først som nybegynder, så som "let-øvet". Nu aspirerer jeg til at blive "øvet"...

 

Den gyldne nr. 1 stege/koge-regel

 

Husk at have to stegepander og/eller gryder til din mad - især hvis du gerne vil være god og kærlige ved gæster, venner og familiemedlemmer, som er "inkarnerede" eller rutinerede vegetarer.

 

For at undgå at få animalsk fedt i form af afkog fra stegepandefedt, sovs o.lign. er det en gylden regel, at "man" aldrig tilbereder kød i samme pande eller gryde som grøntsager.

Brug vegetarisk/grøntsags boullion og andre vegetabilske smagssættere i stedet.

 

Det er sundt - både for dig og miljøet

Og.....nu er det jo snart jul og tid for gode gerninger .....

 

Jeg lover dig, at dine vegetarvenner og gæster vil ELSKE og respektere dig for det!!! :-)

 

Vegetarens 3 store N´er

 

Naturli´(soya og rismælk) - toplækre produkter til kaffe latte, chai-te, sovse m.v.

Nutana (vege-postejer, ris og andre gode kornprodukter, rosiner m.v.)

Nagel (tofu - almindelig/neutral, hasselnøddesmag, dessert-variant m.m)

 

Og - der er selvfølgelig meget mere at finde derude (Rice Dream har f.eks.også soya og rismælk)

 

Velbekomme og god jagt!

 

Hvordan får jeg nye indkøbsvaner? 
Helsekost, Irma, SuperBrugsen & etniske butikker
For nybegyndere og dig, som har travlt


Har Irma har gode og lækre produkter, du kan bruge som "vegetarkød", f.eks. "Quorn" som er lavet på svampe og smager/har konsistens a la

kylling/ kalkun.

 

Irma fører også "Hälsans Kök" som har et pænt udvalg i både "hakket kød" agtige konsistenser, pølseprodukter o.lign.

 

"Quorn" fåes både som filéter, små bidder og "hakket oksekød" efterligning.

 

Visse helsekostbutikker, som f.eks. Helsehuset på Gl. kongevej har også flere af disse varer.

Qvorn og Hälsans Kök produkter er gode til helt almindelige hverdagsmåltider, hvis f.eks. du er vant til at spise et stykke kød med grøntsager, pasta eller kartofler og sovs til - eller bare mangler inspiration.

 

Det er handy frostvarer, du kan have i fryseren og de er ofte på tilbud i Irma.


Alternativt kan du købe produkter fra Nutana - fåes som konserves og desuden som frostvarer.

(her kan du også få frosne "burgere" eller look-a-like produkter i den genre)

For dig som er lidt mere rutineret eller blot har lidt overblik

Har helsekostbutikkerne et godt udvalg af protein-produkter som tofu, seitan, hvide og sorte bønner samt linser, nødde-postejer og meget andet godt.

Desuden er grønthandlere, special- og indvandrerbutikker gode til de krydderier og extra lækkerier, som giver "prikken over i´et" smagsmæssigt.

 

Extra lækkerier kan være - bl.a. oliven, feta-ost, artiskok-hjerter på glas, hummus, tzat-ziki m-m.

Gode krydderier: Chili-olie (fåes ofte som spotvare hos Netto) og andre krydderi-olier.

 

Desuden lægger "Garam Masala", rød og grøn karry pasta en god bund hvis du vil stege i wok eller pande. Se iøvrigt tippet i venstre side om at stege grøntsager i seperat pande til vegetarer.

 

Øvrige shopping-tips

 

For øvrige shoppingtips har bl.a. Dansk Vegetarforening en varieret hjemmeside, bl.a. med liste over helsekostbutikker. Desuden kan du finde spændende artikler om vegetarisk levevis, gode opskrifter m.v.

 

Klik ind på : www.vegetarforening.dk

 

Trykte magasiner samt blogs og webs på nettet

 

For alle - der er lige kommet et nyt madblad, som på fineste vis både udgiver vegetariske og ikke - vegetariske opskrifter - meget lækkert fotograferet og med masser gode tips

Det hedder "Spis bedre" - jeg er fan - de har set hvilken vej udviklingen går!

 

Deres seneste udgave indeholdt bl.a. hotte tips til vegetarisk julebord - flot nytænkning!

De er selvfølgelig også på nettet : www.spisbedre.dk

 

For dig som er fuldblodsvege - du ved det måske dette allerede ?- men ellers findes der rigtigt mange gode vege-blogs og udvekslinger af opskrifter m.v. på nettet.

 

Bl.a. har foreningen Anima udgivet et vegetarisk starterkit i PDF-format, hvis du vil gå mere i detaljer.

 

Find det, der passer til dig, din dag og din smag!

 

God fornøjelse!

Denne hjemmeside er oprettet af Helle Fabricius, som gradvist er blevet 100% vegetar over 10-15 år. Siden opdateres løbende. 29.9.2010
Lav din egen hjemmeside med mono.net